Velkommen til Vangevej 21 i det attraktive og børnevenlige Engvejskvarter i Kalundborg syd. Her får I et charmerende hus i ét plan på 109 m² med en rummelig, muret garage på 35 m² - ideelt for både familien og parret, der søger en rolig og bekvem beliggenhed tæt på alt det, hverdagen kræver.
Boligen er praktisk indrettet og byder på to gode værelser, oprindeligt tre, da to værelser er blevet lagt sammen for ekstra plads og fleksibilitet. Den lyse vinkelstue har en hyggelig spiseplads med nem adgang til køkkenet - perfekt til både hverdagsmåltider og gæstemiddage. Fordelingsgang med skabsvæg. Det pæne flisebadeværelse er med gulvvarme og bruseniche, mens det store todelte bryggers giver rig mulighed for opbevaring og vaskefaciliteter.
Udendørs er haven aflukket og privat med en nyere fliseterrasse og flisebelagte gangarealer omkring huset, som gør den nem at holde og indbydende året rundt. I forlængelse af garagen er der et overdækket areal: mindre terrasse/tørreplads. Fjernvarme.
Beliggenheden er helt i top! Fra adressen er der kort gåafstand til både skole og pasningstilbud, og med et busstoppested blot få hundrede meter væk er det nemt at komme rundt. Indkøbsmuligheder, togstation og job- og uddannelsesmuligheder er alle inden for kort afstand.
Denne ejendom giver jer det hele både hjemlig komfort og en beliggenhed, der gør hverdagen nem og bekvem!
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.